Hvad er AT?

Hvad er AT?

Hvad er AT?

Alle elever i det almene gymnasium skal til eksamen i Almen Studieforberedelse (AT). 

Formålet med AT kan udtrykkes sådan her: 

'Undervisningen i almen studieforberedelse og den prøve i fagsamarbejde, der indgår til studentereksamen, har ikke mindst til formål at gøre det tydeligt, at de ting man har lært i de forskellige fag handler om én og den samme verden, og at de måder, man har lært at lære på i de forskellige fag, kan bruges til at støtte hinanden, når det gælder om at skaffe sig en ny viden om hvilket som helst emne, der dukker op'.
(Mogens Hansen (red.): Almen studieforberedelse, Gyldendal, 2005)

AT er altså ikke et egentligt fag, men i højere grad et antal timer, hvor to eller flere fag kan samarbejde om et emne eller sag. Det er desuden vigtigt i AT, at man arbejder på tværs af hovedområderne naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. 

AT – særlige karakteristika
En vigtig del af AT er at arbejde med og reflektere over hvordan fagene arbejder (det kan kaldes fagenes metode). I læreplanen for almen studieforberedelse angives metodebevidsthed som både fagligt mål og som bedømmelseskriterium: 

Eleven skal kunne "vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger " og "anvende relevante metoder fra forskellige fag og faglige hovedområder". 

Når du arbejder i AT, er det i høj grad processen, der er i fokus, og som elev forventes du at tænke over og blive klogere på, hvordan du arbejder, og hvilken betydning, det har for det endelige produkt. 

Her har du en oversigt over, hvordan man arbejder i AT:

Input

Redskaber

Output

  • Emner/problemer
  • Enkeltfag
  • Fags metoder
  • Elementær videnskabsteori
  • Fagligt samarbejde
  • Faglig viden
  • Faglige metoder
  • Videnskabelige ræsonnementer 
  • Videnskabsteoretiske vurderinger
  • Viden (kombineret)
  • Metodekendskab / anvendelse af metode
  • Vurdering af historiske / nutidige sammenhænge
  • Forståelse af enkeltfag / viden
  • Indsigt videnskabsteori

Inspireret af Keld Nielsen, Centre for Science Education, Aarhus Universitet             

Læs mere om AT her:
EMU - Danmarks læringsportal
Årets AT - opgave og ressourcerum (kræver login)

Anvendt litteratur til AT-portalen: Tonnesen, Lars m.fl. Begrebsapparatet - en opslagsbog til AT, Systime 2009
http://www.emu.dk/gym/elever/eksamen/at.html

”Selv det nemmeste kan siges svært, og det er nemt. Og selv det sværeste kan siges nemt, men det er svært”

Synopsis
Synopsis

Synopsis

I en synopsis præsenterer du i kort form, hvad du har undersøgt og hvordan du har arbejdet. Synopsen gives til den lærer, der skal eksaminere dig til eksamen samt til censor, således at de kan forberede sig til eksaminationen. 

Din synopsis skal derfor indeholde:

  • en præsentation af dit emne/din sag i kort indledning
  • en problemformulering med relevante underspørgsmål
  • en hoveddel hvor du behandler hver enkelt underspørgsmål
  • en redegørelse for, hvordan du har arbejdet samt din refleksion over, hvad det har betydet for din opgave
  • en refleksion over dine fags styrker og eventuelle svagheder i forhold til den sag, du har arbejdet med 
  • en konklusion (kan også placeres umiddelbart efter underspørgsmålene)
  • en litteraturliste
  • en perspektivering til studierapporten

Det er kun den mundtlige prøve, du bliver bedømt på, og der er således ingen særskilt bedømmelse af synopsen. Du skal dog huske på, at censor og eksaminators første indtryk, baserer sig på synopsen, og der er derfor al mulig grund til at være omhyggelig med den.

Vær opmærksom på, at det ikke er hensigten, at synopsen skal være en komprimeret opgave. Synopsen og dens enkelte dele kan ikke stå alene, men skal udfoldes, uddybes og forklares i det mundtlige oplæg. 

Problemformulering 
Problemformuleringens vigtigste funktion er at præcisere et fokus for emnet. 

Problemformuleringen bør derfor: 

  • være kort, præcis og afgrænsende
  • kort beskrive fænomener eller udsagn, som du  ønsker at redegøre for, klassificere, analysere og fortolke, diskutere, integrere, vurdere
  • være en påstand du vil argumentere for

Du kan selv bestemme, om den skal være formuleret som en sammenhængende tekst eller som et spørgsmål. Dog gælder det,  at den gode problemformulering kan omdannes til et spørgsmål. 

Eksempel på en problemformulering, der er for bred og uspecifik:
Ungdomshuset Jagtvej 69.
En undersøgelse af frihedsbegrebet i idéhistorisk perspektiv samt af mediernes rolle i konflikten. Endelig vil jeg give en vurdering af konfliktens placering i det traditionelle højre- venstre- perspektiv.
 

En mere præcis problemformulering:
Ungdomshuset Jagtvej 69.
Hvilken rolle har parternes forskellige syn på frihed og demokrati spillet for forløbet og udgangen af konflikten?

Problemstillinger:
For at kunne besvare din problemformulering skal du stille en række underspørgsmål (problemstillinger), du vil arbejde med.  

Det er meget vigtigt, at de er formuleret på en sådan måde, at du anvender begge fag. 

Du kan vælge at skrive problemstillingerne i en sammenhængende tekst, men det er også en mulighed at opstille oversigten over problemstillingerne punktvis.

Kort sagt: 
En problemformulering er altså en afgrænsning og præcisering af det emne, du skal arbejde med, mens problemstillingerne er de delspørgsmål, der er nødvendige at arbejde med for at kunne besvare problemformuleringen.

HER kan du finde:
En skabelon til synopsis,
Eksempler på en synopsis (A opgave)
Eksempler på en synopsis (B opgave)

Metode
Metode

Metode

Hvad er videnskab, teori og metode?
En vigtig del af AT er at arbejde med og reflektere over hvordan fagene arbejder i, det kan kaldes fagenes metode. I læreplanen for almen studieforberedelse angives metodebevidsthed som både fagligt mål og som bedømmelseskriterium: 

Eleven skal kunne "vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger" og "anvende relevante metoder fra forskellige fag og faglige hovedområder"

Når du arbejder i AT, er det derfor i høj grad processen der er i fokus og som elev forventes du at tænke over og blive klogere på, hvordan du arbejder, og hvilken betydning din arbejdsmåde har for det endelige produkt.

Det er dog vigtigt at huske, at det ikke nok at forklare, hvad teori og metode er – du skal i højere grad fokusere på, hvordan du arbejder og underbygge med konkrete eksempler. I sprogfag kan det fx være med centrale tekstcitater, i naturvidenskabelige fag med opstilling af hypoteser og eksperimentelle forsøg og i samfundsfag med f.eks. tekst, tabeller og statistik.

Videnskab 
Det er ikke nemt at give en kort, konkret definition på videnskab. Et forsøg kunne være, at videnskab handler om at undersøge, fortolke, forklare og forstå, hvorfor verden er som den er. Verden sættes i system eller på formel og klassificeres traditionelt inden for tre hovedområder: naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora (kulturvidenskab).

Naturvidenskab
– har hovedvægt på at undersøge naturen og de bagvedliggende love  

Samfundsvidenskab
– fokuserer på, hvordan mennesket lever i samfund på forskellige planer (juridisk, politisk, økonomisk etc.)  

Humaniora
– tager udgangspunkt i mennesket, hvad vi mener, hvordan vi handler og interagerer samt hvordan det kommer til udtryk i vores sprog, litteratur, kunst og historie.

Teori
Teori er kort fortalt et sæt af forestillinger og antagelser, der tjener til at forstå og forklare virkeligheden.

Naturvidenskab
– inden for naturvidenskab skal teorier være understøttet af undersøgelser og observationer. En teori skal forstås som den bedste forklaring, man har på nuværende tidspunkt. Det er dog ikke en statisk størrelse og kan ændre sig, hvis nye data og observationer indikerer, at teorien ikke længere er holdbar.

 F.eks.: Teorien for radioaktive stoffers henfald, sandsynlighedsteoretiske modeller for arvelighed, klimamodeller, fiskerimodeller og talteori og kryptologi.

Samfundsvidenskab
– samfundsfag undersøger forskellige forhold i det omgivende samfund. 

Nogle teorier forholder sig samfundet på makroniveau (beskriver helt overordnede strukturer) mens andre forholder sig til samfundet på mikronivau (forklarer indivdets adfærd). 

Når en teori skal begrundes skal det gøre med data fra samfundet.

Nogle teorier er normative (beskriver hvordan samfundet bør være) mens andre er deskriptive (beskriver hvordan samfundet er på godt og ondt)                                             

F.eks.: modernitetsteorier (sociologi), magtteorier (politologi), markedsteorier (økonomi) og magtbalanceteori (international politik)

Humaniora
– humanistiske teorier ligger til grund for de metoder, man anvender i analysen af sprog og tekst. Der findes både litteraturvidenskabelige og sprogvidenskabelige teorier.

F.eks.: nykritik, strukturalisme, kommunikationsteorier og argumentationsteorier

Bemærk: nogle fag hører til inden for mere end et hovedområde. Det gælder f.eks. historie, der både hører til i samfundsvidenskab og humaniora.   

Metode
Helt centralt i videnskaben er at opstille forskellige forklaringsmodeller og analysestrategier:

Naturvidenskab
– her handler det om, at man observerer og beskriver – f.eks. et fænomen i naturen - og dernæst opstiller man en hypotese ud fra det, man har observeret. 

Ofte vil man også forsøge at efterprøve hypotesen med eksperimenter for enten at bekræfte eller afkræfte hypotesen.  

Samfundsfag
– her bruges både kvantitative data i form af statistisk materiale eller kvalitative data i form af fx interviews. De forskellige typer data vil ofte blive kombineret for at udnytte de statiske datas overblik med interviewenes dybdeforståelse.

Det er vigtigt, at være opmærksom på disse metodiske forskelle, da der er fordele og ulemper ved alle de metodiske valg, man træffer.

Humaniora
– humanistiske metoder anviser en måde, hvorpå man kan analysere og fortolke tekster af litterær, sproglig eller mediemæssig art. Man bruger med andre ord analysestrategier, der har rod i bagvedliggende metoder.

Se en skematisk oversigt over karakteristika for de tre fakulteter her

Eksamen og studierapport
Eksamen og studierapport

Eksamen

Eksamen
Hvert år udmelder UVM et overemne for årets AT eksamen.

Eksamen i AT er en tredelt prøve, der består af:

  • en skriftlig synopsis
  • et mundtligt eksamensoplæg
  • en samtale mellem elev, lærer og censor med udgangspunkt i elevens oplæg

Der er ingen forberedelsestid til eksamen, og der gives en samlet karakter. 

Det mundtlige oplæg (ca. 10 min)
Du starter eksamen med et mundtligt oplæg på ca. 10 min. Dit oplæg skal tage udgangspunkt i din synopsis, men det er vigtigt, at du ikke blot læser højt fra synopsis, men derimod udvælger centrale problemstillinger, resultater og konklusioner. Husk at eksaminator og censor har læst din synopsis som forberedelse til eksaminationen. Brug gerne et talepapir, som udarbejdes inden eksamen. 

Både eksaminator og censor har ret til at afbryde dit oplæg, hvis de har opklarende spørgsmål. 

Dialogen (10 - 15 min)
Efter dit oplæg foregår resten af eksaminationen som en dialog mellem dig og eksaminator/censor. Du kan med fordel selv tage initiativ til elementer, der kan diskuteres, men både censor og eksaminator har ret til at spørge ind til de ting, du har arbejdet med. Nogle spørgsmål har måske faglig karakter, men som sådan er der ingen faggrænser, så du kan godt opleve, at din historielærer har spørgsmål til de forsøg, du måske har lavet i fysik! Derudover kan du forvente, at der vil blive spurgt ind til, hvordan de valgte fag og metoder bidrager til arbejdet med din sag. 

Kort sagt skal du være i stand til at argumentere for dine valg og fravalg. 

Bedømmelse
Bedømmelsen er en vurdering af, hvordan du udvælger, strukturerer og formidler det faglige stof samt i hvor høj grad du opfylder de faglige mål. Der gives én samlet karakter.

De faglige mål: eleven skal kunne:

  • tilegne sig viden om en sag med anvendelse af relevante fag og faglige metoder
  • foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen og på dette grundlag opstille og behandle en problemformulering samt selvstændigt fremlægge resultatet heraf
  • perspektivere sagen
  • vurdere de forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag
  • demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre sig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag.

Studierapport
Studierapporten finder du i Lectio. Den fungerer som en oversigt over de AT forløb, du har haft i løbet af de 3 år.

Det er lærernes ansvar at lægge en forløbsbeskrivelse med litteraturliste ind i studierapporten. Det er dit ansvar at beskrive, hvad du konkret har arbejdet med i det pågældende AT forløb. Studierapporten skal derfor opdateres efter hvert AT forløb.

Til din AT eksamen i 3g skal du medbringe en kopi af din studierapport og du skal perspektivere til de forløb, du tidligere har arbejdet med.

Andre relevante emner fra AT portalen