Forskel

Forskel

Forskel på SRP og AT

SRP og AT er to forskellige slags opgaver. Først og fremmest fordi SRP er en skriftlig opgave, mens AT eksamen reelt er en mundtlig eksamen med udgangspunkt i en skriftlig synopsis.

Det er derfor vigtigt at huske på, at en AT synopsis IKKE er en komprimeret SRP opgave.

Der er forskellige faglige mål, og det betyder, at de bedømmes ud fra forskellige kriterier, hvilket er illustreret nedenfor:

SRP - Her skal du:

  • demonstrere evne til faglig fordybelse
  • demonstrere evne til at udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder
  • beherske relevante faglige mål i de indgående fag
  • udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale
  • demonstrere evne til faglig formidling
  • besvare en stillet opgave fyldestgørende, herunder sikre at der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen 
  • beherske fremstillingsformen i en faglig opgave (f.eks. citatteknik, kilde- og litteraturfortegnelse)

AT - Her skal du:

  • opnå viden om et emne ved at kombinere flere forskellige fag og faglige hovedområder
  • anvende forskellige metoder til at belyse et komplekst problem
  • forstå enkeltfaglig viden som bidrag til en sammenhængende verdensforståelse
  • vurdere, hvorledes et givet emne indgår i større historiske og/eller nutidige sammenhænge
  • vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger
  • anvende indsigt i elementær videnskabsteori og videnskabelige ræsonnementer til at formulere og reflektere over problemstillinger af enkeltfaglig, flerfaglig og fællesfaglig karakter.

 

Taksonomi
Taksonomi

Taksonomi

I SRP arbejder du ud fra en stillet problemstilling med fokus på, at opgaven bevæger sig fra noget enkelt til noget mere komplekst. Du forventes derfor at indarbejde en taksonomisk progression fra redegørelse til analyse/undersøgelse til diskussion/vurdering. Her benytter vi os traditionelt af den såkaldte Blooms taksonomi, der er meget anvendt i de humanistiske fag og i samfundsfag. Læs mere om Blooms taksonomi her

 I AT er der i høj grad fokus på processen og din refleksion over, hvordan du har arbejdet, og der kan derfor være megen ræson i at bruge den såkaldte SOLO-taksonomi, der især kendes fra de naturvidenskabelige fag. Denne forståelse af taksonomi tager udgangspunkt i, at viden består af elementer, og i takt med at man lærer at forstå og sammensætte elementerne, opnår man et højere abstraktionsniveau.

Her er en illustration af SOLO–taksonomien:

1. trin

2. trin

3. trin

4. trin

5. trin

Eleven kan kun usammenhængende information

Eleven kan identificere, omskrive, anvende simple procedurer

Eleven kan opliste, beskrive, kombinere

Eleven kan sammenligne, kontrastere, forklare årsager, analysere, relatere, anvende

Eleven kan teoretisere, generalisere, danne hypoteser, perspektivere

 

men behersker kun enkelt dele

 

samt behersker flere aspekter, men integrerer dem ikke til en helhed

samt beherske og integrere flere aspekter til en helhed

samt bevæge sig fra det specifikke til det abstrakte

Eksempel (fysik/historie): 

Problemformulering: 
Hvad var konsekvenserne af atombombesprængningerne over Hiroshima og Nagasaki? 

Problemstillinger: 
– Hvilken påvirkning havde atombombesprængningerne på samfund og miljø?
– Hvilke konsekvenser fik atombombesprængningerne for datidens magtpolitiske forhold?
– Hvorfor er der ikke sprunget atombomber siden 1947? 

Se Bjørn Grøns rigtig gode beskrivelse af forskellen mellem de to opgaver her

Andre relevante emner fra AT portalen