kvalitetssystem

Evalueringsplan for Odder Gymnasium

1) Lovgrundlag

Dette dokument beskriver Odder Gymnasiums kvalitetssystem i henhold til Lov om de gymnasiale uddannelser §71 samt Bekendtgørelsen nr. 497 af 18. Maj 2017 §19 samt §59-63.
Kvalitetssystemet består dels af undervisningsevalueringer, selv-evalueringer, opfølgningsplaner samt målinger af elevers trivsel.

2) Undervisningsevalueringer

På Odder Gymnasium består undervisningsevalueringer af interne, løbende evalueringer af undervisningen samt af elevernes læringsmæssige udvikling og faglige standpunkt. Undervisningen af alle hold evalueres således løbende i dialog mellem læreren og eleverne.

Undervisningen på alle hold evalueres løbende og koordineres på klasseteammøder, se pkt 6. Undervisningsevalueringen danner baggrund for en samtale mellem elever og lærer på holdet om mulige forbedringer af både lærerens og elevernes tilgang til og praksis ifm. undervisningen. 

Resultater af undervisningsevalueringer på hvert hold drøftes desuden med skolens ledelse i forbindelse med MUS med henblik på at kvalitetssikre elevernes udbytte af undervisningen samt elevernes trivsel.

Eleverne deltager i individuelle læringssamtaler med en af klassens lærere fire gange gennem gymnasieforløbet. Fokus er på elevens personlige læringsproces samt læring i samarbejde med andre elever i klasserummet. Eleven trænes i at sætte mål for læring både ud fra et ”jeg-” og et ”vi-perspektiv”.

Eleverne deltager i formative evalueringer i forbindelse med feedback på skriftligt arbejde og mundtlige præsentationer, hvor de sammen med læreren sætter mål for deres faglige udvikling. Elever tilbydes karaktersamtaler i forbindelse med standpunktskarakterer.

Eleverne deltager i et antal samtaler med elevens studievejleder. Her drøftes elevens udvikling fra grundskoleelev mod gymnasieelev og senere studerende.

3. Målinger af elevers trivsel på Odder Gymnasium

Elevtrivselsmålinger består af gennemførelse af årlige målinger blandt samtlige af skolens elever. Undersøgelsen sker på baggrund af den spørgeramme, som er udmeldt af UVM og resultaterne indrapporteres til Styrelsen for IT og Læring (STIL). Resultaterne drøftes med de enkelte klasser af skolens ledelse, som på baggrund af resultaterne udarbejder en rapport med de vigtigste konklusioner på skoleniveau.

Resultaterne drøftes desuden i det enkelte klasseteam samt dialogmøde (se pkt 6), og danner således grundlag for specifikke initiativer i den enkelte klasse, som kan understøtte klassens og enkeltelevers trivsel. Elementerne kan gøres til en del af de årlige indsatsområder (opfølgningsplanen), hvis elementerne fordrer, at mange i organisationen arbejder med et fælles tema/indsatsområde. Se bilag 2.

4. Selv-evalueringer

På Odder Gymnasium består selv-evalueringer af arbejdet med årets indsatsområder, som fremgår af ”Indsatsområder og handleplaner for skoleåret xx”. Dette sker løbende fra indsatsområderne fastsættes til arbejdet med at udvikle næste års indsatsområder afsluttes. Selv-evalueringerne evaluerer dels de i indsatsområderne fastsatte mål og dels andre elementer, som dukker op i løbet af skoleåret, fx elevtrivselsundersøgelser, evalueringer af grundforløb samt undervisningsevalueringer på holdene. Rektor rapporterer status på indsatsområderne til bestyrelsen, og blandt andet på basis af dette og i samarbejde med relevante udvalg forfattes en afsluttende årsrapport, som offentliggøres på skolens hjemmeside.

5. Opfølgningsplaner 

På Odder Gymnasium tager opfølgningsplanerne udgangspunkt i skolens årligt opstillede indsatsområder. Disse består af to dele: A) Status samt videreførte projekter fra skoleåret xx, B) Handleplaner for skoleåret xx – nye initiativer og ny praksis i skoleåret yy”.  Formuleringen af årets indsatsområder tager blandt andet udgangspunkt i resultaterne fra evalueringen af det foregående års indsatsområder, således som det er beskrevet i selvevalueringen.

Årets indsatsområder præsenteres på det første bestyrelsesmøde efter sommerferien. Inden da er der pågået en proces, hvor både elever og personale er inddraget i forskellige sammenhænge. Derudover indgår selvevalueringsrapporten i formuleringen af de nye indsatsområder (opfølgningsplanen). Indsatsområderne er formuleret med operationelle kvalitetsmål, der danner grundlag for refleksion og handlingsanvisninger.

6. Organisering af strategi, evaluering og kvalitetsudvikling

Se endvidere nedenstående grafiske fremstilling – bilag 1 og 2.

Af bilag 1 fremgår det, hvor skolen får sine input til de aktuelle Indsatsområder og handleplaner fra elever, lærere og bestyrelse.  Af bilag 2 fremgår det, hvordan de to centrale fora: Klasseteammøder og Dialogmøder fungerer som de centrale omdrejningspunkter i lærer-lærer dialog samt ledelse-lærerdialog om vores kvalitetssikring af elevernes undervisning og trivsel. 

Klasseteamet består af klassens lærere og afholdes to gange i 1.g, 3 gange i 2.g og 2 gange i 3.g. med dels et formativt, dels et summativt blik på klassens trivsel og læring. Klassens lærere planlægger fremadrettet og koordinerer elevernes kompetenceudvikling. I forbindelse med karaktergivning udveksles erfaringer med klassens og enkeltelevers læring, og der tages udgangspunkt i lærernes undervisningsevaluering, altså summativ evaluering.

Hver klasse har 2 studieretningslederne/SR (3.g dog kun en), hvoraf én er kontaktperson til skolens ledelse og SR fungerer som mødeledere og referenter. Forud for hvert klasseteammøde udsender ledelsen ”spor”, som kan ETU målinger og aktuelle emner. Ud fra sporene og evt. input fra klassens lærere udarbejder SR endelig dagsorden. Resultaterne fra klasseteammødets sammenfattes og forelægges for skolens ledelse ved dialogmøder og efterfølgende for eleverne i en studietime.

Dialogmøder er mellem ledelsen, STV og studieretningens kontaktperson og de afholdes for en årgang ad gangen: 1.g- 2.g- og 3.g.- møder. Møderne er todelte, sådan at første halvdel er fælles for alle årgangens klasser, eksempelvis alle 1.g klassers kontaktpersoner, og her drøftes de aktuelle planer for studieretningsklas-serne, hvilke mål har man, og hvor langt er man nået i opfyldelsen heraf. Studieplanen inddrages. Desuden er der fokus på erfaringsudveksling og videndeling mellem klasserne. 

I anden halvdel af mødet deltager foruden ledelsen studieretningens kontaktperson, studievejlederne og læsevejleder. Fokus er på konklusioner fra klasseteammødet vedrørende enkeltelever, som drøftes og konkrete handleplaner iværksættes eksempelvis med henvisning til studievejledning og evt. læsevejleder, eller andre fagpersoner.

Klik for stort billede.