Valg af studieretning
I slutningen af grundforløbet skal eleverne vælge, hvilken studieretning de ønsker at følge. Forinden ligger der en række aktiviteter, som skal gøre den enkelte elev klogere på sine interesser og valgmuligheder.
- En studievejleder og en pædagogisk leder ude hos alle grundforløbshold for at fortælle om den kommende proces og de forskellige muligheder og rammer.
- Alle elever deltager i introduktionsforløb med en form for praktik i studieretningsfag efter elevens valg.
- Der afholdes en informationsaften for alle 1g-elever og deres forældre. Her deltager Studievalg Danmark også og fortæller om videregående uddannelser, adgangskrav mm.
- Alle elever deltager i en matematikscreening med tilbagemelding om standpunktet.
- Alle elever har derefter en individuel evalueringssamtale med en studievejleder/pædagogisk leder.
- Til slut vælger eleven sin foretrukne studieretning og et alternativ (dvs. 1. og 2. prioritering).
- Ud fra disse valg dannes studieretningsklasser – dem undervises man i efter de tre måneders grundforløb.
I grundforløbet ligger også afsluttende, interne prøver i AP (almen sprogforståelse) og NV (naturvidenskabeligt grundforløb), som indgår i elevens eksamensbevis.
Rektor fordeler eleverne i studieretninger, så den samlede elevgruppes ønsker inden for de givne rammer tilgodeses i videst muligt omfang. Ingen elev har krav på at få opfyldt sit ønske om studieretning og derfor beder vi også om en 2. prioritering.
Udbudte studieretninger
I 2023 udbydes følgende studieretninger:
Naturvidenskab:
Bioteknologi A og matematik A m fysik B
Fysik A og matematik A m kemi B
Samfundsvidenskab:
Samfundsfag A og engelsk A
Samfundsfag A og matematik A
Kunst:
Musik A og engelsk A
Musik A og matematik A
Sprog:
Latin A og græsk A
Spansk A og engelsk A m fransk eller tysk fortsætter C
Tysk fortsætter A og engelsk A m samfundsfag B