OG udbyder 9 forskellige studieretninger inden for de fire hovedområder - se menupunkterne til venstre eller herunder. Studieretningerne er tilrettelagt, så du oplever et givende fagligt samspil og har gode forudsætninger for videre studier efter gymnasiet.

Du vælger din studieretning i løbet af grundforløbet. Studieretningsforløbet starter i november 1g.

Studieretningsudbud 2023

Naturvidenskab er for dig, som kan lide at undersøge naturens sammenhænge. Du synes, at det er spændende at finde regler og årsager til forskellige hændelser i den fysiske verden, og du er sikkert glad for at løse gåder og matematikopgaver.
Retninger: Bioteknologi/matematik m fysik og Fysik/matematik m kemi

Samfundsvidenskab er for dig, som kan lide at undersøge, hvordan samfundet hænger sammen. Du synes, at det er spændende at undersøge de kræfter, som påvirker samfundsudviklingen, og du er sikkert glad for at læse avis eller se nyhederne i fjernsynet.
Retninger: Samfundsfag/matematik og Samfundsfag/engelsk

En kunstnerisk studieretning er for dig, som kan lide at arbejde med dine kreative sider. Du synes, at det er spændende at blive bedre både teknisk, kunstnerisk og teoretisk, og du er sikkert glad for både at høre musik og spille eller synge selv.
Retninger: Musik/engelsk og Musik/matematik

Sproglige studieretninger er for dig, som ønsker at åbne vinduet til den verden af fremmede kulturer, der ligger uden for Danmarks grænser. Du er optaget af menneskers tanker, ideer og identitet, og du er glad for at anvende fremmedsprog som kommunikationsmiddel.
Retninger: Latin/græsk, Spansk/engelsk m tysk eller fransk. Tysk/engelsk m samfundsfag