holdteam i 1g

Opstart i ny 1g klasse

Opstart i ny 1g klasse

STUDIERETNINGSSTART

For at give eleverne den bedst mulige start i de nye studieretningsklasser, er der en række tiltag, der involverer klassens lærere og i særlig grad klassens studieretningsledere og studieretningsfagslærere.

Inden studieretningsstarten primo november sender Adm. information ud vedr. afvikling af introdagene på Nyt fra Adm.

Inden studieretningsstart skal studieretningslederne lave netværksgrupper og faste pladser, der lægges ud til klassens lærere i Teams og til eleverne i Lectio. 

 

Inspirationsmateriale:

Ideer til navnelege og "lær - hinanden - at - kende -aktiviteter" HER
Link til pdf med øvelser.

Se sidste års intro-arrangementer med faglærere HER

Digital dannelse
Digital dannelse

Digital dannelse

Digital dannelse i starten af studieretningsklasserne
Vores indsats indenfor digital dannelse, ligger i de lektioner vi kalder "fra elev til studerende" (FETS i lectio). Se mere her.

Teamet skal afholde en lektion om digital trivsel, der ligger i forlængelse af et fællesoplæg for årgangen. Dette vil typisk ske i starten af SR forløbet. Se under "fra elev til studerende" under lærer lukket.

Studietimer, klasseteammøder og læringssamtaler
Studietimer, klasseteammøder og læringssamtaler

Studietimer, klasseteammøder og læringssamtaler

STUDIETIMER

Der afholdes 2 - 3 studietimer pr. semester for klassens elever. 

Studieretningslederne fungerer som oversætter og bindeled mellem undervisningen, elever og skolens værdier og dannelsesgrundlag. På dagsordenen vil typisk være: 

  • fremlæggelse af resultater fra studieretningsledernes møde med klasseteamet og dialogmøder med ledelsen                                                                                                                                          
  • præsentation af studieplanen samt resultater fra undervisningsevaluering .                                                
  • eleverne gøres bekendt med forventninger til deres indsats og bidrag til sikring af et godt læringsmiljø   
  • aftaler med eleverne, fx hvilke spilleregler der skal være i klasserumskulturen som understøtter deltagerkultur og som sikrer overensstemmelse med skolens værdier og dannelsesgrundlag samt studie- og ordensregler                                                                                                                    
  • giver formativ evaluering til klassen fra klasseteammøder og dialogmøder med ledelsen             

  • oplæg til læringssamtaler (1 gang i forårssemesteret)     

 

Se eksempel på dagsorden til en studietime HER 

 

KLASSETEAMMØDER

SR-lederne er mødeledere og sørger for at skrive referat. 

Ledelse og administration sørger for:

  • at udlægge ”spor” til klasseteammøderne (i en mail til SR-ledere og som bilag til dialogmødet i Lectio)
  • at placere møderne i Lectio 

 

SR-lederne sørger for:

  • at udarbejde en endelig dagsorden og dele den med klassens lærere i Teams
  • at uploade referat under filer i Teams

 

Emner på klassemøderne:  

Studieretningsprofil(er):

Der udveksles ideer og planlægges, hvordan studieretningsklassen skal profileres og understøttes med særlige tiltag, så eleverne ud over almene kundskaber får udfordringer, der matcher deres særlige interesser. De konkrete planer fremlægges i forbindelse med dialogmøder med ledelsen.

Studieplanen:

Studieplanen anvendes fremadrettet til planlægning og koordinering af den samlede undervisning i studieretningsklassen:

  • indplacering af faglige- og fler/tværfaglige forløb mhp sammenhæng og progression. I hver studieretning er der mindst to tværfaglige forløb, som er tilpasset studieretningens særkende              
  • koordinering af undervisningsevaluering, skriftligt arbejde, ekskursioner m.m.
  • sammenhæng mellem de flerfaglige forløb, der leder frem mod SRP 

 

Undervisningsevaluering:

For at styrke den enkelte elevs læring og læringsmiljøet i klassen som helhed udveksles erfaringer med undervisningsevaluering, som danner grundlag for arbejdet med klassen indtil næste klasseteammøde.

Stærke og svage elever:

Der udveksles ideer og planlægges, hvordan man kan støtte elever med særlige behov og hvordan man kan udfordre de særligt talentfulde elever i studieretningen. De konkrete planer fremlægges i forbindelse med dialogmøder med ledelsen.

Klassens og enkeltelevers læring

På møderne forud for karaktergivning drøftes klassens generelle læring samt enkeltelever mhp at klassens kontaktperson videregiver disse oplysninger ved dialogmøde med ledelse, studievejledere og læsevejleder.

 

Opsamling på klasseteammødet: 

På baggrund af klasseteammødet sammenfatter studieretningslederne klassens generelle læringsstatus samt udarbejder en oversigt over de elever, der er særligt udsatte og derfor kræver en speciel indsats fra klassens lærere eller mere fagprofessionel hjælp fra studievejleder, læsevejleder eller andre fagpersoner.

 

 

 

 

 

 

Dansk - historieforløbet (inkl. DHO)
Dansk - historieforløbet (inkl. DHO)

Dansk-historieforløbet

 

FLERFAGLIGT FORLØB I DANSK OG HISTORIE   

Den aktuelle køreplan med datoer, beskrivelse af lærernes opgaver m.m. finder du HER

 

RAMMER FOR DET FLERFAGLIGE FORLØB:

I foråret afvikles et flerfagligt forløb i dansk og historie:

  • dansk: 14 lektioner (inkl. 5 lektioner til skriftlighedsforløb og opgavestart)
  • historie: 11 lektioner (inkl. 2 lektioner til akademisk skrivning)

 

Alle klasser kører samme emne: Danmark i 70erne - velfærdsstat, ungdomsoprør og køn- og kvindekamp. Der er lavet et fælles google site til DHO 2021, der kan ses HER   

 

VIDENSKABSTEORI

Der indgår videnskabsteori i forløbet. Se HER

 

OPGAVESKRIVNING

Opgaven skal skrives i par og have et omfang på på 6 – 8 sider eksklusive indholdsfortegnelse og litteraturliste.

Det skal fremgå tydeligt, hvilke større afsnit den enkelte elev er særligt ansvarlig for, men det skal indskærpes, at begge elever er ansvarlige for, at opgaven er sammenhængende og begge skal have indgående kendskab til hele opgaven.

Det er lærerne, der laver parrene. I særlige tilfælde kan det af pædagogiske hensyn være nødvendigt, at elever laver opgaven selv eller i en gruppe af tre. 

 

PRINCIPPER FOR RETNING AF OPGAVEN

Fokus i DHO er:

  • at bygge en større skriftlig opgave korrekt op

  • at behandle emne og litteratur hensigtsmæssigt og dokumentere oplysninger

  • at anvende faglig viden og demonstrere kendskab til fagenes metoder

  • at udtrykke sig klart og sammenhængende og at kunne anvende fagsprog

 

Vejledernes feedback skal derfor primært rettes mod ovenstående.

 

Til inspiration: 

Se eksempel på vejlederens kommentarer i opgaven HER

Se eksempel på et udfyldt feedbackskema HER

Se forslag til hvordan vejlederne kan rette sammen HER

Link til DHO på Emu´en

 

RESPONSDAG

Inden den mundtlige årsprøve mødes eleverne i grupper og fremlægger deres opgave samt refleksioner for deres kammerater, der skal give feedback på både opgaven og fremlæggelsen. Det er lærerne, der laver grupperne og planlægger responsdagen.

Vigtigt: På responsdagen skal eleverne udfylde punkt 1 og 2 i feedbackskemaet.

Lærerbemanding på responsdagen kendes, når eksamensplanen ligger klar. 

 

DEN MUNDTLIGE ÅRSPRØVE

1. Præsentation af opgaven

Eleven starter med at lave en præsentation på 5 min., hvor eleven præsenterer opgavens centrale problemstillinger og de vigtigste konklusioner i opgaven. Eleven forventes at lave en disposition/et talepapir til oplægget inden årsprøven.

2. Samtale om opgaven

Herefter foregår resten af årsprøven som en samtale om opgaven. Eleven forventes at have initiativet, men vejlederne spørger ind/beder om at eleven uddyber udvalgte steder i opgaven. Eleven forventes at gøre sig metodiske overvejelser, der kan inddrages i det indledende oplæg og/eller i den efterfølgende samtale. Eleven forventes også, at have gjort sig overvejelser omkring de punkter, som vejlederne har kommenteret på i opgaven og i feedbackskemaet. Man kan finde eksempler på spørgsmål på videnskabsteorisitet

Se HER, hvad der står på skriftlighedsportalen om den mundtlige årsprøve

Bedømmelse

Der gives én samlet karakter for opgaven og den mundtlige årsprøve, men da DHO er en træningsopgave, kan man evt. fortælle eleven om karakteren for den skriftlige del af opgaven i forbindelse med den mundtlige årsprøve. 

Karakteren gives på baggrund af følgende:

  • genrebevidsthed (kan eleven skrive en større opgave og formidle den mundtligt)

  • skriftlig fremstilling (kan eleven skrive klart, korrekt og sammenhængende)

  • disposition (kan eleven bygge opgaven op, så der er sammenhæng)

  • argumentation (kan eleven argumentere for sin analyse osv. )

  • faglig bevidsthed (kan eleven arbejde metodisk i begge fag)

  • formidling af opgavens form og indhold

     

Efter den mundtlige årsprøve skal eleven diskutere erfaringer fra opgaven og årsprøven med sin makker og formulere sine overvejelser i feedbackskemaet (punkt 3). Dernæst uploader eleven feedbackbackskemaet med egne overvejelser i deres portfolio i Lectio. 

 

OVERLEVERING TIL KLASSETEAMET

Vejlederne uploader et dokument i klassekonferencen i Teams med overlevering af, hvordan det er gået i DHO med fokus på generelle styrker og svagheder. Karakterer indskrives i Lectio. Skriv navne på elever, der skal være obs på i SRO.

På det første klassemøde i 2g aftaler klasseteamet, om/hvordan der skal følges op på DHO, fx. om der skal trænes delelementer i fagene frem mod SRO.

I den første studietime i 2g samler Studieretningslederne kort op på DHO-forløbet og spørger ind til, om eleverne har fået uploadet feedbackark med egne overvejelser (punkt 1 - 3) og DHO-opgaven med vejledernes kommentarer.