Hvad er videnskab, teori og metode?
En vigtig del af AT er at arbejde med og reflektere over hvordan fagene arbejder i, det kan kaldes fagenes metode. I læreplanen for almen studieforberedelse angives metodebevidsthed som både fagligt mål og som bedømmelseskriterium:
Eleven skal kunne "vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger" og "anvende relevante metoder fra forskellige fag og faglige hovedområder".
Når du arbejder i AT, er det derfor i høj grad processen der er i fokus og som elev forventes du at tænke over og blive klogere på, hvordan du arbejder, og hvilken betydning din arbejdsmåde har for det endelige produkt.
Det er dog vigtigt at huske, at det ikke nok at forklare, hvad teori og metode er – du skal i højere grad fokusere på, hvordan du arbejder og underbygge med konkrete eksempler. I sprogfag kan det fx være med centrale tekstcitater, i naturvidenskabelige fag med opstilling af hypoteser og eksperimentelle forsøg og i samfundsfag med f.eks. tekst, tabeller og statistik.
Videnskab
Det er ikke nemt at give en kort, konkret definition på videnskab. Et forsøg kunne være, at videnskab handler om at undersøge, fortolke, forklare og forstå, hvorfor verden er som den er. Verden sættes i system eller på formel og klassificeres traditionelt inden for tre hovedområder: naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora (kulturvidenskab).
Naturvidenskab
– har hovedvægt på at undersøge naturen og de bagvedliggende love
Samfundsvidenskab
– fokuserer på, hvordan mennesket lever i samfund på forskellige planer (juridisk, politisk, økonomisk etc.)
Humaniora
– tager udgangspunkt i mennesket, hvad vi mener, hvordan vi handler og interagerer samt hvordan det kommer til udtryk i vores sprog, litteratur, kunst og historie.
Teori
Teori er kort fortalt et sæt af forestillinger og antagelser, der tjener til at forstå og forklare virkeligheden.
Naturvidenskab
– inden for naturvidenskab skal teorier være understøttet af undersøgelser og observationer. En teori skal forstås som den bedste forklaring, man har på nuværende tidspunkt. Det er dog ikke en statisk størrelse og kan ændre sig, hvis nye data og observationer indikerer, at teorien ikke længere er holdbar.
F.eks.: Teorien for radioaktive stoffers henfald, sandsynlighedsteoretiske modeller for arvelighed, klimamodeller, fiskerimodeller og talteori og kryptologi.
Samfundsvidenskab
– samfundsfag undersøger forskellige forhold i det omgivende samfund.
Nogle teorier forholder sig samfundet på makroniveau (beskriver helt overordnede strukturer) mens andre forholder sig til samfundet på mikronivau (forklarer indivdets adfærd).
Når en teori skal begrundes skal det gøre med data fra samfundet.
Nogle teorier er normative (beskriver hvordan samfundet bør være) mens andre er deskriptive (beskriver hvordan samfundet er på godt og ondt)
F.eks.: modernitetsteorier (sociologi), magtteorier (politologi), markedsteorier (økonomi) og magtbalanceteori (international politik)
Humaniora
– humanistiske teorier ligger til grund for de metoder, man anvender i analysen af sprog og tekst. Der findes både litteraturvidenskabelige og sprogvidenskabelige teorier.
F.eks.: nykritik, strukturalisme, kommunikationsteorier og argumentationsteorier
Bemærk: nogle fag hører til inden for mere end et hovedområde. Det gælder f.eks. historie, der både hører til i samfundsvidenskab og humaniora.
Metode
Helt centralt i videnskaben er at opstille forskellige forklaringsmodeller og analysestrategier:
Naturvidenskab
– her handler det om, at man observerer og beskriver – f.eks. et fænomen i naturen - og dernæst opstiller man en hypotese ud fra det, man har observeret.
Ofte vil man også forsøge at efterprøve hypotesen med eksperimenter for enten at bekræfte eller afkræfte hypotesen.
Samfundsfag
– her bruges både kvantitative data i form af statistisk materiale eller kvalitative data i form af fx interviews. De forskellige typer data vil ofte blive kombineret for at udnytte de statiske datas overblik med interviewenes dybdeforståelse.
Det er vigtigt, at være opmærksom på disse metodiske forskelle, da der er fordele og ulemper ved alle de metodiske valg, man træffer.
Humaniora
– humanistiske metoder anviser en måde, hvorpå man kan analysere og fortolke tekster af litterær, sproglig eller mediemæssig art. Man bruger med andre ord analysestrategier, der har rod i bagvedliggende metoder.
Se en skematisk oversigt over karakteristika for de tre fakulteter her