Kemi åbner dørene til en ny verden, der giver forståelse for, hvordan hverdagsting er sammensat på det atomare og molekylære plan. Vi laver eksperimenter og undersøger ting fra vores dagligdag, som f.eks. sæbe, mayonnaise, batterier, saltindhold i fødevarer og afbrænding af fossile brændstoffer.
I kemiundervisningen vil du komme til systematisk at undersøge ting fra din hverdag og forstå deres opførsel ud fra den kemiske opbygning. Du bliver i stand til at udføre kemiske eksperimenter og indgå på kvalificeret vis i samfundsdebatten om de kemiske påvirkninger, vi alle bliver udsat for i dagligdagen.
Kemi på B niveau er et adgangskrav til en række uddannelse bl.a. de fleste sundhedsvidenskabelige uddannelser.
På Odder Gymnasium indgår kemi på B niveau i studieretningen Mat-Fys-Kemi og på C niveau i studieretningen Mat-Samf-Idræt. Mat-Biotek-Fys studieretningen giver samme adgang til viderendegående uddanelser som kemi på B niveau.
Kemi bliver udbudt som valgfag på C-, B- og A-niveau
“Mødet mellem to personligheder er som kontakten mellem to kemiske stoffer: kommer der en reaktion, vil begge forvandles.”
Her benyttes cookies for at kunne lave statistik over brugen af vores hjemmeside. Vi gør dette for at gøre din oplevelse af hjemmesiden så god som mulig. Du kan læse mere om det i vores persondatapolitik.