historie

Historie på OG

Historie på OG

På Odder Gymnasium er vi rigtigt glade for historie. Vi mener, at det er vigtigt, at vi kender vores fortid for at kunne forstå vores nutid og forholde os til vores fremtid. Da vi i stadig større grad er en del af en fælles global historie, arbejder vi både med dansk og international historie og trækker tråde helt tilbage fra de antikke samfund og frem til i dag.

Historie på Odder Gymnasium er et A-niveaufag og faget er en væsentligt bidragsyder til indlæringen af de mange moderne kompetencer, vi alle skal kunne mestre for at begå os i et moderne samfund - bl.a. har historiefaget fokus på digital litteratursøgning og på kildekritik, som er en væsentlig del af 21st century skills.
Udover spændende historieundervisning er historiefaget på OG også kendetegnet ved at være aktiv i den nationale historiekonkurrence, ved at være et aktivt ekskursionsfag og ved at være et væsentlig fag i flere tværfaglige samarbejder.

Historiefaget giver dig redskaber til at indgå mere reflekteret i hverdagens informationsstrøm og til forstå den verden, du kan være en aktiv del af.

“Velopdragne kvinder skaber sjældent historie”

Læs mere
Læs mere