Opgavens indhold A- Z

Opgavens indhold A-Z

I en større skriftlig opgave er der præcise krav til, hvad opgaven skal indeholde og en tradition for, hvordan de forskellige opgavedele udformes, og hvor de placeres.

Læseren har således på forhånd en forventning om, hvordan opgaven er skruet sammen, og alene af denne årsag, er der grund til at gøre sig umage med udformningen af opgaven. Desuden er en korrekt opsætning af opgaven også med til at gøre det lettere at overskue og formidle det faglige indhold samt at orientere sig i opgaven.

Fejl og sjusk giver et dårligt indtryk hos lærer og censor og har medindflydelse på karakteren.

Her i opgavens A - Z finder du forklaringer og eksempler på de forskellige dele, der skal være i opgaven.

Har du erfaring for, at du laver mange fejl i formalia, så brug denne "tjekliste" - Husk at tjeklisten IKKE skal vedlægges din SRP.

 

HVIS ELEMENTET DRILLER OG I IKKE KAN FOLDE DET UD SÅ SKIFT BROWSER TIL GOOGLE CHROME - VI UNDSKYLDER OG ARBEJDER HÅRDT PÅ AT FIKSE PROBLEMET.

A - D

Abstract

Som led i din besvarelse af den større skriftlige opgave skal du skrive et kort resumé (også kaldet et abstract) på engelsk.
Resuméet er en mini-udgave af opgavebesvarelsen og præsenterer i koncentreret, men sammenhængende form opgavebesvarelsens vigtigste elementer.
Resuméet skal i sig selv udgøre en meningsfuld helhed og skal kunne forstås uafhængigt af selve opgavebesvarelsen. 

Dit resumé skal fylde 15-20 linjer, og det anbringes mellem forside og indholdsfortegnelse. Selv om resuméet placeres forrest, skal det skrives som det sidste, når du har hele opgaven på plads.

En disposition kan typisk se sådan ud – med hovedvægten på punkt 3 og 4:

  1. Formål/problemstilling
  2. Metode/fremgangsmåde
  3. De væsentligste resultater
  4. Konklusion

Husk, at det er vigtigt både at lave en god sammenfatning af besvarelsen og at skrive på et godt og korrekt engelsk. Husk også at afsætte god tid til at skrive dit resumé, for det er faktisk en svær opgave at sammenfatte det væsentligste på så få linjer.

Tips til gode vendinger:
”This paper examines…”
”In this paper I have chosen to …”
“The subject of this paper is ...”
”I have made a comparative analysis of …”
“I have carried out three experiments …”
“I have looked into …”
“My comparisons show that …”
“The results of my experiments demonstrate that …”
“I have found that …”
“Based on my analysis, I can conclude that …”
“At the end of the day …”
“To conclude …”

Husk også forbindeord som:
Firstly, secondly, thirdly, furthermore, finally.

Bilag

Bilag kan f.eks. være statistiske eller eksperimentelle data, kildemateriale o.lign. som bruges i opgaven.

Der er en hårfin grænse mellem, hvad der bør være en integreret del af opgaven og hvad man bør vedlægge som bilag i nogle fag, så spørg din vejleder, hvis du er i tvivl.

Husk at bilag, der er vedlagt opgaveformuleringen, også skal skrives på din litteraturliste. 

Husk altid at henvise tydeligt til dine bilag:
F.eks. ”se figur 3 i bilag 1”.

Bilag tæller ikke med i opgavens samlede omfang.

Bilag kan med stor fordel afleveres i pdf-format.
Men der kan være situationer, hvor dette ikke er muligt; f.eks. .mp3-filer.

Filer større end 50 MB afleveres særskilt på f.eks. en USB-pen eller DVD.

Citater

Bruges til at underbygge dine argumenter, når du arbejder med analyse og tolkning af tekster. Du skal kun bruge citater, hvis det er relevant dvs. at de har en funktion. Husk at citere 100 % korrekt også selvom der måtte være eventuelle stavefejl!

Citater skal markeres tydeligt typografisk:

  • Korte citater sættes i citationstegn (”…”) i den løbende tekst.
  • Længere citater sættes i citationstegn og markeres ved indrykning og linjeoverspring før og efter citatet. Desuden skal du kun bruge 1 linjeafstand (hvor det normalt er 1½)
  • Du kan markere udeladelser i et citat med (…), hvor du har udeladt noget.
  • Du kan endvidere vælge at sætte citaterne i kursiv. Uanset hvad du vælger, skal du citere på samme måde i hele opgaven.

Disposition og struktur

Du vil ofte høre din lærer tale om, hvor vigtigt det er, at der er en rød tråd i opgaven.

Du skal altid betragte din opgave som en helhed og være meget opmærksom på at der er sammenhæng mellem opgavens enkelte dele, så du opnår denne helhed.

Din disposition af indholdet skal give mening for læseren, der skal altså være en logisk sammenhæng mellem afsnittene og der skal være et tydeligt mål.

Sprogligt kan du også hjælpe læseren ved at lave indledende og afsluttende afsnit på blot et par linjer, som binder opgaven sammen og skaber et flow, der gør opgaven behagelig og overskuelig at læse. 

E - J

Forside

Din forside skal indeholde følgende:

  • Dit fornavn og efternavn
  • Din klasse
  • Navn på din(e) vejleder(e)
  • Skole

Du må gerne indsætte en dækkende titel, men det er ikke noget krav.
Du må gerne indsætte en illustration, men det er ikke noget krav.

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelsen fungerer som en introduktion til opgaven.
Det er her, at læseren kan se, hvordan opgaven er opbygget og danne sig et overblik over opgavens indhold. Derfor er det vigtigt, at du gør et godt førstehåndsindtryk og laver en korrekt indholdsfortegnelse.

Vær opmærksom på følgende:

  • At indholdsfortegnelsen er placeret lige efter forsiden eller abstract'et, hvis du skriver SRO / SRP.
  • Af indholdsfortegnelsen skal fremgå alle opgavens enkelte afsnitsoverskrifter.
  • De forskellige typer afsnit (hoved- og underafsnit) markeres f.eks. med fed eller understregning.
  • Afsnitsbetegnelser i indholdsfortegnelsen og i selve opgaven skal selvfølgelig være ens!
  • Afsnitsbetegnelserne skrives til venstre.
  • Sidetal skrives til højre. Angiv kun sidetal for den side, hvor afsnittet starter.


Se et eksempel på en indholdsfortegnelse:  her...

Se hvordan word kan lave en indholdsfortegnelse for dig her  (screencast) 

Indledning

I din indledning fører du din læser ind i emnet for din opgave og i hovedtrækkene i din problemstilling. Du giver med andre ord en kort, generel introduktion til dit emne og en konkret præsentation af det, du vil beskæftige dig med i opgaven. Det er også her, at du giver de nødvendige baggrundsoplysninger, og her, du giver din læser lyst til at gå i gang med at læse din opgave. 

Din indledning skal typisk indeholde følgende punkter:

  • Oplysning om dit emne og de problemstillinger, du beskæftiger dig med i opgaven. Husk ikke at skrive opgaveformuleringen direkte af, men i stedet for at præsentere problemstillingerne i store træk sammen med målet for opgaven.
  • Metode, teori, opbygning (i det omfang det er relevant for opgaven)
  • Afgrænsning. Det er vigtigt at begrunde sine afgrænsninger, så læseren ikke får nogen forventninger, som ikke bliver opfyldt.


Du beskriver altså, hvad din opgave handler om, hvordan du går til værks, og hvorfor du gør, som du gør.

Det er en god ide at bruge tid og energi på at skrive indledningen, fordi du her kan præcisere, hvad man kan forvente af din opgave. Du må ikke forlange af dig selv, at du kan skrive indledningen færdig i første hug, og under alle omstændigheder er det vigtigt at vende tilbage til den, når du er færdig med opgaven for at rette den til og sikre dig, at du rent faktisk har gjort de ting, du lægger op til. 

Se et par eksempler:
Engelsk/Historie
Bioteknologi/Dansk

Matematik/Historie

K - M

Konklusion

Du er nu nået til det punkt, hvor du opsamler og sammenfatter dine iagttagelser og den nye viden, du har fået.

Vær opmærksom på, at du ikke skal introducere decideret nyt stof på dette tidspunkt, lige som du heller ikke selv skal vurdere din egen opgave. (”Jeg synes selv, at jeg har skrevet en ganske god opgave”).

Det handler alene om at konkludere på de resultater, du er nået frem til.

Det kan godt føles svært at skrive en konklusion, men det kan hjælpe at have lavet delkonklusioner undervejs og så samlet konkludere på, hvad du har fundet frem til.

En konklusion er ikke nødvendigvis klar og stærk, et enten-eller, men der kan være tale om en nuancering (”på den ene side … og på den anden side …”).

Det kan også hjælpe at tænke på, at indledningen og konklusionen skal læses i sammenhæng; de binder så at sige opgaven sammen, hvor indledningen stiller spørgsmål, og konklusionen kommer med svar. 

Se et eksempel på en vellykket konklusion her

Layout og typografi

Hvor mange sider, skal jeg skrive ? ?
En SRP skal typisk være på 15 – 20 sider. 

Som udgangspunkt er en side den tekstmængde, der står på siden med følgende krav til margin, linjeafstand og skriftstørrelse: (Du kan ændre margen under 'sidelayout'.)

  • margen på 3 cm (top og bund)
  • margen på 2 cm (venstre og højre)
  • linjesfstand 1,5
  • skrifttype/font 'Times New Roman', 12 punkt.

I nogle fag vil der naturligt indgå tabeller, figurer, grafer, formler, reaktionsskemaer, ligninger m.m.

For formler, reaktionsskemaer og ligning vil disse, med passende luft omkring, typisk tælle med i det samlede sideantal. Ligeledes er der også faglig tradition for at der er luft rundt omkring længere citater.

Tabeller og grafer vil typisk tælle med, hvis der er meget selvstændigt arbejde i disse, mens andres arbejde fx billeder og figurer ikke tælles med. Du skal tage en snak med dine vejledere om dette, idet der er forskellige faglige traditioner. Det er vigtigt, at tabeller osv. er læservenligt placeret på siden med afsnitsmarkering både før og efter. 

Hvad skal med i selve opgaven og hvad skal placeres i bilag? 
Som hovedregel skal figurer osv. som du selv har lavet eller bruger direkte i opgaven stå som en del af teksten.

Har du meget store figurer eller tabelmateriale kan det med fordel placeres i et bilag. Spørg din vejleder om de konkret tilfælde. 

Afsnit
Du kan bruge to forskellige afsnitsmarkeringer i opgaven: 

  • et lille afsnit markeres med ny linje og indryk
  • et stort afsnit markeres med linjeoverspring (tryk to gange på ”enter”)


Overskrifter

Overskrifter hjælper læseren med at overskue teksten.

Husk at nummerere både hovedafsnit og underafsnit som det fremgår af  indholdsfortegnelsen.
Brug evt. ”fed” til at fremhæve overskriften (og så skal det også gøres i indholdsfortegnelsen).

Lav gode og brugbare overskrifter og betragt det som en service for læseren.
”Levevilkår under nazismen” er en bedre overskrift end ”De onde år”.    

Sidetal
Husk altid at indsætte sidetal. Word gør arbejdet for dig. 

Vælg gerne at placere sidetallene i nederste højre hjørne, det gør det nemt at overskue. 

HUSK at indledningen er opgavens side 1!!

Se HER en vejledning til, hvordan du sætter sidetal i Word på en Mac.
Se HER en screencast vedr. sidetal og indholdsfortegnelse i Word.

Søg på internettet ! Der er mange instruktionsvideoer til forskellige udgaver af Word.

Litteraturhenvisninger

Det er meget vigtigt, at du dokumenterer din opgave; det vil sige, at du angiver, hvorfra du har dine oplysninger. Hvis der er få eller ingen litteraturhenvisninger trækker det ned i den samlede bedømmelse. Hvis du så oven i købet ”ligger tæt” på dine kilder, kan det betragtes som afskrivning/snyd og det kan i yderste konsekvens betyde, at du ikke får din studentereksamen!

Heldigvis er det ikke svært at lave litteraturhenvisninger. Du kan enten placere dem som fodnoter eller som slutnoter. Word kan lave begge dele for dig.

En litteraturhenvisning bør se sådan ud
Madsen, Peter 2006 s. 50

Du henviser hermed til Peter Madsen: Verdenshistorisk oversigt, Systime, 2006. De øvrige oplysninger fremgår jo af din litteraturliste. Lad være med at finde på fantasifulde forkortelser, det gør det blot mere besværligt for læseren.

Obs. Hvis der er flere forfattere til bogen skrives blot: Madsen, Peter m.fl. 2006 s. 50 

Litteraturhenvisning til iBøger

Ved iBøger henviser du som normalt ved bøger, idet det af litteraturlisten fremgår, at der er tale om en ibog. Hvis der er sidetal i ibogen henviser du til disse, ellers må du indsætte hele URL'en.

fx. Fibiger og Lütken (2010) litteraturensveje.systime.dk/index.php

Bemærk: I fx. Systimes bøger kan man klikke på "side id" og derved få angivet et sidetal

Litteraturhenvisning til hjemmesider

Når du skal lave en litteraturhenvisning til en hjemmeside, kan du i fodnoten skrive

Link 1: Darfur – overblik i www.folkedrab.dk
Link 2: Munk Ravnborg, Helle og Søndergaard, Jan: Godt begyndt er kun halvt fuldendt             

- Du skal altså ikke have hele URL'en med. Det kommer tit til at se lidt kluntet ud. 
- Dog skal hele URL'en fremgå i  litteraturlisten. F.eks.:

Link 1: Darfur – overblik i www.folkedrab.dk - http://www.folkedrab.dk/sw50594.asp (besøgt: 14. 05.2014)

Link 2: Munk Ravnborg, Helle og Søndergaard, Jan: Godt begyndt er kun halvt fuldendt - http://www.ms.dk/blog/godt-begyndt-er-kun-halvt-fuldendt  (besøgt: 14.05.2014)

Link 3: Michael Kvium i www.denstoredanske.dkhttp://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Kunstnere,_danske/Michael_Kvium?highlight=kvium (besøgt: 03.01.2013)

Litteraturhenvisninger til film og tv-udsendelser

En litteraturhenvisning til en film eller en tv-udsendelse skal se sådan ud:

Goodbye Lenin, 2003 (minuttal 23.45 - 25.01)
AnneMad i New York, 2011 (minuttal 11.05 - 14.41)

Øvrige oplysninger fremgår jo af litteraturlisten. Vær i øvrigt opmærksom på, om du skal henvise til drejebogen (sidetal) eller til selve filmen (minuttal).

Se eksempel på brug af noter, citater og litteraturhenvisninger her...

Litteraturliste

I din opgave skal der være en litteraturliste, for det er sådan at din læser kan se, hvilket materiale du bygger din opgave på.

Generelt skelnes der ikke mellem primær- og sekundærlitteratur – men f.eks. engelsk er dog en undtagelse, så tjek altid med din vejleder.

Litteraturlisten skal altid opstilles i alfabetisk rækkefølge efter forfatterefternavn.

Af litteraturlisten skal følgende oplysninger altid fremgå:

  • forfatternavn(e)
  • titel
  • udgave (dog ikke når der er tale om 1. udgave)
  • forlag
  • udgivelsesår
     

Titler på hele værker skal kursiveres mens dele af værker (f.eks. noveller, artikler etc.) angives i citationstegn.

Vigtigt: I din litteraturliste, skal du ikke inddele efter type (bog, film, artikler etc.) men betragte alle typer materiale som litteratur.Dog kan det være en god idé at samle internethenvisninger nederst på siden af æstetiske hensyn. Husk også at skrive de bilag, der evt. er vedlagt opgaveformuleringen, på litteraturlisten. 

Vigtigt: Der er forskellige regler for angivelser af litteratur fx. i forhold til, om der er én eller flere forfattere, om det er fra en antologi eller en avis og der er også særlige regler for internethenvisninger. Se eksempler på de forskellige typer samt eksempel på en litteraturliste HER 

Der findes forskellige litteraturlistegeneratorer på internettet, der kan hjælpe dig med at lave en litteraturliste. F.eks. HER

N - Z

Noter

Noter bruges til at give en kommentar til eller en uddybning af materialet/fremstillingen som ikke hensigtsmæssigt kan indarbejdes i din tekst. Det kan f.eks. være en forklaring på valg eller fravalg af materiale.
Noten kan placeres som en fodnote nederst på siden eller som en slutnote på en side sidst i opgaven (du kan så kalde det en ”note- og kildeliste” og placere den umiddelbart før litteraturlisten).

Du bør begrænse din brug af noter og kun medtage dem, hvis de virkelig har relevans for opgaven.

Sekundær litteratur

I nogle fag forventes det, at du inddrager sekundært materiale i dit arbejde med opgaven.

Med sekundært materiale menes der, at du finder fagmateriale (fx artikler, interviews, anmeldelser, kronikker, litterære analyser mm.), som kan understøtte dit eget arbejde med din primærtekst.

Den sekundære tekst kan altså være med til at opkvalificere eller understøtte dine egne pointer i analysearbejdet og inddrages som en slags perspektiveringstekst, der hjælper dig frem til en pointe, du ikke selv ville have kunnet uddrage af din primære tekst.

Arbejdet med sekundært materiale kan sammenlignes med kravene i skriftlig dansk, hvor du forventes at inddrage materiale, du har fundet på nettet.

Et eksempel på en succesfuld inddragelse af en sekundær tekst i en elevopgave kunne være:
"Sonnergaards skrivestil er som vist meget ligefrem og til tider vulgær, men det tjener et formål i forhold til de karakterer, han skildrer. Selv udtaler Sonnergaard":

Jeg vil helst smaske teksten lige i synet på læseren. Vulgaritet, daglig tale og slang er fint nok. Sproget er ikke en helligdom.... Jeg bryder mig ikke om den dér anæmiske prosa, der vil gøre opmærksom på sin egen æstetik, og at den er åh, så velskreven. Der ledes fortvivlet i det her land efter meninger og sammenhænge, og så hjælper det ikke at snakke udenom [1]

 

 

 

[1] Forfatterskaber, ll. 4-9 under afsnittet ”Sonnergaards sprog og poetik”

Selve opgaven

Indholdet af din opgave er selvfølgelig afhængig af en masse forskellige faktorer: hvilke fag du skriver i, hvilket emne, du har valgt, hvilken vinkel du lægger etc.

Et grundlæggende træk ved de større skriftlige opgaver i gymnasiet er dog, at der lægges meget stor vægt på, at der er en taksonomisk progression i opgaven. Det betyder i al sin enkelthed, at der i opgaven skal være en bevægelse fra et niveau med noget konkret/grundlæggende til et niveau med noget mere selvstændigt og abstrakt.

Denne taksonomiske progression skal også fremgå af opgavens problemformulering, hvad enten du selv har skrevet den eller den er blevet udleveret af din vejleder. Sørg altid for, at du og din vejleder har sammen opfattelse af, hvordan opgaveformuleringen skal forstås.

Sidetal

Sidetal
Husk altid at indsætte sidetal. Word gør arbejdet for dig. 

Vælg gerne at placere sidetallene i nederste højre hjørne, det gør det nemt at overskue. 

HUSK at indledningen er opgavens side 1!!

Se HER en vejledning til, hvordan du sætter sidetal i Word.
Se HER en screencast vedr. sidetal og indholdsfortegnelse i Word.

Søg på internettet ! Der er mange instruktionsvideoer til forskellige udgaver af Word.

Sprog

I din opgave skal du undersøge en fagligt relevant problemstilling, og denne faglighed skal selvfølgelig smitte af på det sprog, du bruger. Husk at finde det rigtige stilleje – ikke for lavt og ikke for højt – og skriv i et flydende, mundret sprog med anvendelse af den rigtig faglige terminologi. Læreplanen taler om, at ”den sproglige udformning (skal være) klar, præcis og ensartet igennem hele opgaven.”

Du skal selvfølgelig bruge den korrekte faglige terminologi, men undgå overdreven brug af fremmedord og svære fagudtryk uden forklaring. Med andre ord: brug ikke fremmedord for fremmedordets skyld !

I langt de fleste tilfælde er det således din opgave at: argumentere, begrunde, (be)vise, diskutere, nuancere, problematiser, undersøge og vurdere. Hvis din opgave har et formidlingsaspekt, er det at formidle også en vigtig del af opgaven.

Undervejs i skriveprocessen kan det være en god ide at indlægge faser, hvor du går tilbage i teksten for at rette til og præcisere. Går du i stå, hjælper det at tage fat i teknikker som hurtigskrivning og brainstorming. Under alle omstændigheder er det vigtigt at afsætte tid til at læse grundig korrektur til sidst. Det er her, du fanger eventuelle stavefejl, grammatiske fejl og upræcise formuleringer.

Hvornår må jeg så sige min mening?
Du udtrykker din mening i din strukturering af stoffet, prioritering af oplysninger og i din analyse og vurdering.
Det er derfor slet ikke nødvendigt at skrive "jeg synes".
En tommelfingerregel er, at du kun bruger "jeg" i indledning og konklusion.