IKT

Digital dannelse på OG

Et af de helt centrale udviklingsområder på Odder Gymnasium er anvendelse af IKT i undervisningen som et redskab til at udvikle og forbedre det pædagogiske undervisningsrum. Dertil kommer at digital dannelse bliver et nøglebegreb for vores elever – kompetencen til at bruge og omgås digitale og sociale medier hensigtsmæssigt både i uddannelsessystemet og senere i beskæftigelse.

Formålet er, at vores elever bliver i stand til gennem nye digitale lærings- og undervisningsformer at benytte relevante digitale platforme og medier effektivt, kritisk, kreativt og innovativt såvel under deres uddannelse som i deres arbejdsliv og som samfundsborgere. Det betyder, at vi gerne vil udvide gymnasiets dannelsesideal til også at indeholde kompetencer for elever til at kunne håndtere de digitale muligheder. De unge, der i dag er på vej gennem gymnasierne, kommer til at gennemføre deres videregående studier på forskellige virtuelle platforme og gennem digitale eksamener.

Et af ønskerne for det digitale dannelses fokus er derfor, at eleverne skal kunne lokalisere, evaluere, reflektere, producere, organisere og kommunikere med den digitale omverden. Det skal sikres ved at integrerer de digitale muligheder i en række faglige forløb og dermed sikre grundlaget for en naturlig progression i deres treårige gymnasiale uddannelse, ligesom der skal suppleres med bedre digitale undervisningsmuligheder og en tydelig digital skoleprofil.

Vores fokus er konkret: Adfærd, Plagiat, Produktion og Informationssøgning

Læs mere om projektet og vores fokus på digital dannelse på vores udviklingsprofil - tryk her

Progressionsplan

Klik og se en kort præsentation af gymnasiets progressionsplan her: