matematik-bioteknologi

Matematik-bioteknologi-linjen

Matematik-bioteknologi-linjen er med matematik-bioteknologi-fysik en stærk, naturvidenskabelig linje, som giver dig adgang til mange videregående uddannelser, ikke mindst inden for det medicinske område.

 

Bioteknologi handler om at udnytte biologiske systemer til forskning, analyse eller produktion.
Du kommer til at arbejde med bl.a.:

  • genetik og evolution - som fx DNA, kloning og kunstig befrugtning
  • kroppens mekanismer, hormoner, immunsystem og nervesystem
  • eksperimenter og teori inden for en lang række områder og med virksomhedsbesøg bygget ind i den daglige undervisning.

Bioteknologi er et nyt fag i gymnasiet og præget af moderne forskning inden for det bioteknologiske område.  Det har stor betydning for bla. det medicinske område, og i undervisningen indgår mange avancerede eksperimenter.

 

Matematik handler om logisk tænkning og løsning af opgaver og problemer med matematiske metoder. 
Du kommer til at arbejde med bl.a.:

  • beviser for matematiske sætninger - som fx Pythagoras sætning eller formlen for rumfanget af en kugle
  • opstilling af modeller og vurdering af deres begrænsninger - fx inden for kemiske og biologiske områder som arvelighed eller retsgenetik
  • avancerede IT-værktøjer - og lærer, hvornår det kan betale sig at bruge dem.

 

I fysik udforsker du sammenhænge og regler i natur og teknik gennem praktiske eksperimenter.
Du kommer til at arbejde med bl.a.:

  • den fysiske beskrivelse af Universet - som fx Jorden som planet, Universets udvidelse og grundstoffernes dannelseshistorie
  • Newtons love om fx aktion og reaktion og elektromagnetisme (Ørsted)
  • kvantefysik med radioaktivitet, fotoner og atomers opbygning

Fag på matematik-bioteknologi-studieretningen

Studieretningsfag (niveau i parentes):
matematik (A), bioteknologi (A), fysik (B)

Obligatoriske fag:
dansk (A), engelsk (B), historie (A), idræt (C), kunstnerisk fag = billedkunst, mediefag eller musik (C), oldtidskundskab (C), religion (C), samfundsfag (C), 2. fremmedsprog (B ved fortsættersprog, A ved begyndersprog)

Valgfag:
2 valgfag.

Se detaljerne på valgfagsskemaet.

Videregående uddannelser

Til mange videregående uddannelser skal du ud over en bestået studentereksamen også have bestået bestemte fag på bestemte niveauer. Nogle studier har yderligere et karakterkrav for disse fag. Du kan altid se de konkrete adgangskrav på ug.dk.

Bioteknologi svarer i forhold til de videregående uddannelser til biologi (B) og kemi (B). Dermed giver denne studieretning adgang til de fleste naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige studier efter studentereksamen.

Se på adgangskortet, hvilke uddannelser denne studieretning giver adgang til - tilføj selv dine valgfag og dit 2. fremmedsprog (klik på niveauet til venstre).

Med denne studieretning har du adgang til næsten alle korte og mellemlange videregående uddannelser, herunder fx bioanalytiker, fysioterapeut, sygeplejerske eller folkeskolelærer.

I forhold til lange videregående uddannelser vil du have adgang til en lang række uddannelser inden for sproglige, samfundsvidenskabelige og matematiske områder samt stort set alle naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige studier som fx biologi, dyrlæge (veterinærmedicin), medicin eller nanoscience. Afhængigt af dine individuelle valgfag vil du have adgang til yderligere studier.