musik-matematik

Musik-matematik-linjen

Musik/matematik-linjen er en musisk/kreativ linje, hvor du får udfordret og udviklet dit musikalske univers, og hvor du samtidig får matematik på højeste niveau.

I musik kommer du til at spille, synge og analysere forskellige genrer af musik – og senere også tilrettelægge og arrangere musikalske forløb. 
Du kommer bl.a. til at: 

  • arbejde med vidt forskellige genrer fra rock og pop over musical-musik og opera til blues og folkemusik
  • udfolde dig som sanger og instrumentalist - både i grupper af forskellig størrelse og alene 
  • få mulighed for at optræde ved forskellige lejligheder på OG
  • indgå i kreative processer 
  • lære forskellig musikteori (fx nodelære, hørelære og harmonilære) og træne analyse af musik og tekst. 

Matematik handler om logisk tænkning og løsning af opgaver og problemer med matematiske metoder. 
Du kommer til at arbejde med bl.a.:

  • beviser for matematiske sætninger - som fx Pythagoras sætning eller formlen for rumfanget af en kugle
  • opstilling af modeller og vurdering af deres begrænsninger - fx eksperimenter med den matematiske model bag lydbølger eller en analyse af forskellige prognoser for udviklingen af samfundsfaglige eller naturvidenskabelige størrelser
  • avancerede IT-værktøjer - og lærer, hvornår det kan betale sig at bruge dem.

 

Hvis du ønsker denne studieretning, skal du vælge musik som dit kunstneriske fag i 1.g.

Fag på musik-matematik-studieretningen

Studieretningsfag (niveau i parentes):
musik (A), matematik (A)

Obligatoriske fag:
biologi (C), dansk (A), engelsk (B), fysik (C), historie (A), idræt (C), naturgeografi (C), oldtidskundskab (C), religion (C), samfundsfag (C), 2. fremmedsprog (B ved fortsættersprog, A ved begyndersprog)

Valgfag:
2 valgfag samt naturvidenskab B-niveau eller latin C-niveau.

Se detaljerne på valgfagsskemaet.

Videregående uddannelser

Til mange videregående uddannelser skal du ud over en bestået studentereksamen også have bestået bestemte fag på bestemte niveauer. Nogle studier har yderligere et karakterkrav for disse fag. Du kan altid se de konkrete adgangskrav på ug.dk.

Se på adgangskortet, hvilke uddannelser denne studieretning giver adgang til - tilføj selv dine valgfag og dit 2. fremmedsprog (klik på niveauet til højre). Bemærk, at siden lige nu (efteråret 2017) tilpasses nye regler, så der kan komme enkelte ændringer.

Med denne studieretning har du adgang til næsten alle korte og mellemlange videregående uddannelser, herunder fx fysioterapeut, kommunikationsmedarbejder, sygeplejerske og folkeskolelærer.

I forhold til lange videregående uddannelser vil du have adgang til en lang række uddannelser inden for sproglige og samfundsvidenskabelige områder som fx musikvidenskab (med adgangsprøve), psykologi eller sociologi samt forskellige matematiske studier. Afhængigt af dine individuelle valgfag vil du have adgang til yderligere studier inden for alle områder - med fysik (B) som valgfag til en række naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige studier.