Eleverne på OG blokerede tirsdag morgen dørene, så lærerne ikke kunne komme ind. Blokaden var en del af en landsdækkende aktion som var arrangeret i protest mod et lovforslag, der indeholder nedskæringer for ialt 53 millioner kroner.
Der var lignende blokader på minimum 25 andre gymnasier rundt i landet.
På Odder Gymnasium blev blokaden vedtaget under Elevrådets styring med mindst 2/3 af elevernes stemmer, mandag i pyramiden.
Efterfølgende var der arrangeret stordemonstration på rådhuspladsen, hvor elever og studerende fra gymnasier, handelsskoler, erhvervsskoler og flere mellemlange uddannelser bla. samlede sig i protest.